Hvem er Gaia?

Gaia var den første græske gudinde - før hende var kun den gabende tomhed: kaos.
Gaia skildres som et væsen med brede lænder, hun er det sikre sæde, der til evig tid står rede for de dødelige, al-moderen, som giver alle skabninger livsophold.
Gaia er selve den personificerede jord. Hun opstår samtidig med Eros, den skønneste af de udødelige guder, "han som smidiggør lemmerne og hersker over både guders og menneskers sind".
Af sig selv føder Gaia Uranos (himlen), Urea (bjergene) og Pontos (havet). Gaia og Uranos bliver forældre til Titanerne, Kykloperne og Kekatoncheirerne. De sidste var nogle uhyrer med hver hundrede arme og halvtreds hoveder.

Uranos (faderen til alle disse uhyrer) hadede sine børn fra den første dag. Næppe var de født, før han skjulte dem alle i Gaia's krop. Han frydede sig over sin onde handling, men den vældige jord (Gaia) sukkede besværet af den tunge byrde. Så fandt hun på en grum og listig plan. I vrede skabte hun stålet og dannede deraf en krumkniv og gav den til den yngste af titanerbørnene for at få ham til at hjælpe sig med at straffe den skændige far. Hun gemte barnet, og en nat, da Uranos kom for at omfavne Gaia, optændt af attrå, sprang drengen frem og berøvede med krumkniven Uranos' manddomskraft.
Gaia opfangede blodsdråberne og blev svanger med Giganterne, Trænymferne og Hævngudinderne. Uranos' kønsdele faldt i havet, og af sæden der flød ud, fødtes kærlighedsgudinden Afrodite. Gaia fik også børn med havet, og hun fungerede som fødselshjælper, da Zeus blev født.

I Aigai var i hele oldtiden et orakel, hvor man kunne blive spået og få gode råd af en præstinde, der søgte svar gennem Gaia.
I Athen ved Akropolis dyrkedes hun som "de unges fostermoder".
De afbildinger, der findes, skildrer hende som siddende med børn på skødet eller stående med et barn, som trykker sig ind til hende, eller hvilende på jorden med blomster og frugter i armene.

(Kilder: Salmonsens konversationsleksikon og Otto Gelsted: Guder og Helte. 1988).