GAIA-Instituttets screening-skema for efterfødselsreaktioner
50% af efterfødselsreaktionerne starter indenfor de første 3
måneder efter fødslen. 75% starter 6 måneder efter.
Når de ikke diagnosticeres af sundhedsplejerskerne, kan der
være flere grunde - som f.eks. korte eller få besøg,
at opmærksomheden måske rettes mod det fysiske velbefindende,
at koncentrationen samler sig omkring barnet og ikke så meget
moderen.
Hvordan får vi øje på en efterfødselsreaktion?
Vi forventer en vis følelsesmæssig ustabilitet i efterfødselsperioden,
så derfor kan der være en tendens til at normalisere tilstanden.
Kvinden selv forsøger at leve op til sine egne forventninger, og når
hun kommer til kort, opstår følelser af utilstrækkelighed,
skyld og sorg over, at det er som det er. Hun er bange for at bede om hjælp
og få at vide, at hun er en dårlig mor.
Kvinden ved ofte ikke, at hun er deprimeret, og at det er muligt at få hjælp. For nogle - især førstegangsmødre - er mediernes fremstilling af den lykkelige mor en skærende kontrast til nogle af de følelser, som hun måske står med, hvilket forstærker hendes følelse af utilstrækkelighed, og får hendes reaktioner til at se ud som en personlig fiasko.
Du bør spørge til følgende områder:
Kvindens fysiske tilstand: er der tegn fra kroppen, som hun tolker som sygdom?
Kvindens psykiske tilstand: angst, depression, rastløshed, søvnbesvær.
Kvindens tanker: tvangstanker, "mørke" tanker f.eks. om selvmord,
eller om at komme til at skade barnet.
Det kan være en god idé at tale med kvindens partner på et eller andet tidspunkt, hvis du har mistanke om en efterfødselsreaktion. Måske kan du få noget at vide om, hvordan han ser hende (har hun ændret sig, er hun mere trist eller bekymret, end hun har været før?).
Om skemaet.
Nedenstående skema er udarbejdet på baggrund af The Edinburgh postnatal depression scale (EPDS). Problemet med EPDS er, at det focuserer på de depressive reaktioner og ikke på tankemæssige og fysiske forstyrrelser. Derfor har vi tilføjet et par spørgsmål (13 - 18), som vi finder relevante. Vi kan anbefale skemaet som udgangspunkt eller inspiration til at stille nogle spørgsmål, som kan afdække, om der er tale om en mild eller mere alvorlig efterfødselsreaktion.
Du kan bede kvinden besvare skemaet mens du er til stede, eller du kan udfylde
det ved at du stiller spørgsmålet og krydser af efter det svar,
der bliver givet. Skemaet er bedst anvendeligt indenfor den 3. til 6. måned
efter fødslen - dvs. når barnet er omkring 6 uger eller mere.
Skemaet bør udfyldes af kvinden alene, således at hun ikke har
mulighed for at diskutere svarene med andre, hvilket kan have indflydelse på
resultatet.
De følgende spørgsmål handler om, hvordan du har haft det indenfor de sidste syv dage. Sæt ring omkring den talværdi, der passer bedst.
1. Jeg har kunne more mig og se de sjove sider ved tilværelsen
| 0 | På samme måde som jeg altid har kunnet | |
| 1 | Ikke helt så meget | |
| 2 | Slet ikke så meget | |
| 3 | Slet ikke |
2. Jeg synes, jeg er blevet mere nærtagende og irritabel overfor andre
(partner, forældre, svigerforældre)
| 3 | Ja, ofte | |
| 2 | Ja, nogle gange | |
| 1 | Kun ved særlige lejligheder | |
| 0 | Slet ikke |
3. Jeg har bebrejdet mig selv meget, når ting gik galt
| 3 | Ja, det meste af tiden | |
| 2 | Ja, noget af tiden | |
| 1 | Ikke særlig tit | |
| 0 | Nej, aldrig |
4. Jeg har været ængstelig og bekymret uden særlig god grund
| 0 | Nej, slet ikke | |
| 1 | Næsten ikke | |
| 2 | Ja, nogle gange | |
| 3 | Ja, ofte |
5. Jeg har nydt at være mor
| 0 | Ja, meget | |
| 1 | Ja, stort set | |
| 2 | Mindre end sædvanligt | |
| 3 | Nej, ikke meget |
6. Jeg har følt mig bange eller i panik uden særlig grund
| 3 | Ja, en hel del | |
| 2 | Ja, nogle gange | |
| 1 | Nej, ikke særligt | |
| 0 | Nej, slet ikke |
7. Tingene har taget magten fra mig
| 3 | Ja, for det meste har jeg ikke været i stand til at klare tingene | |
| 2 | Ja, nogle gange har jeg ikke kunnet klare tingene så godt som sædvanligt | |
| 1 | Nej, det meste af tiden har jeg klaret tingene ganske godt | |
| 0 | Nej, jeg har klaret tingene så godt som jeg plejer |
8. Jeg har været så trist, at jeg har haft vanskeligt ved at sove
| 3 | Ja, det meste af tiden | |
| 2 | Ja, nogle gange | |
| 1 | Ikke så tit | |
| 0 | Nej, slet ikke |
9. Jeg har følt mig trist eller elendig
| 3 | Ja, det meste af tiden | |
| 2 | Ja, temmelig ofte | |
| 1 | Ikke så tit | |
| 0 | Nej, slet ikke |
10. Jeg har følt, at jeg kunne miste kontrollen og slå
| 3 | Ja, ofte | |
| 2 | Ja, nogle gange | |
| 1 | Kun ved en bestemt lejlighed | |
| 0 | Aldrig |
11. Jeg har været så ulykkelig, at jeg har grædt
| 3 | Ja, meget af tiden | |
| 2 | Ja, temmelig ofte | |
| 1 | Kun ved bestemte lejligheder | |
| 0 | Nej, aldrig |
12. Jeg har haft tanker om at komme til at skade mig selv eller barnet
| 3 | Ja, ofte | |
| 2 | Nogle gange | |
| 1 | Næsten aldrig | |
| 0 | Aldrig |
13. Jeg er bekymret: ruger over tingene, er ude af stand til at skubbe ubehagelige
tanker bort
| 3 | Ja, sådan er det det meste af tiden | |
| 2 | Ja, sådan er det temmelig ofte | |
| 1 | Sådan er det sjældent | |
| 0 | Nej, sådan har jeg det ikke |
14. Jeg har haft selvmordstanker/været bange for at dø
| 3 | Ja, ofte | |
| 2 | Ja, af og til | |
| 1 | En sjælden gang | |
| 0 | Nej, aldrig |
15. Jeg er bekymret for min sundhedstilstand/min krop
| 3 | Ja, det bekymrer mig meget | |
| 2 | Ja, af og til | |
| 1 | Sjældent | |
| 0 | Nej, jeg har det fint |
16. Har du haft følgende symptomer: hjertebanken, hedeture, hovedpine,
rødmen, åndenød, mavekramper, svimmelhed, muskelspændinger?
| 0 | Nej, slet ikke | |
| 1 | Nej, - måske lidt | |
| 2 | Ja, men ikke i længere tid/ikke så det har generet mig meget | |
| 3 | Ja, flere af tingene |
17. Jeg har været/er bange for at mit barn er sygt eller vil dø
| 3 | Ja, det tænker jeg tit | |
| 2 | Ja, tankerne kommer nogle gange | |
| 1 | Sjældent | |
| 0 | Nej, slet ikke |
18. Jeg er bange for, at mit barn ikke får mad nok
| 3 | Ja, det tænker jeg tit | |
| 2 | Ja, tankerne kommer nogle gange | |
| 1 | Sjældent | |
| 0 | Nej, slet ikke |
Scoring
Scoringen for hvert enkelt spøgsmål går fra 0 - 3 alt efter
sværhedsgraden. Det totale scoringstal fremkommer ved at sammenlægge
scoringerne for hvert af de 18 spørgsmål.
10 point eller mere indikerer, at moderen kan have en efterfødselsreaktion
og derfor har behov for yderligere vurdering eller hjælp.
Kvinder, som har tegn på depressive symptomer, bør testes igen to eller fire uger senere for at vurdere, om depressionen har udviklet sig eller om symptomerne er aftaget.
Kilde: John L. Cox: Postnatal Depression. Churchill Livingstone. N.Y. 1986.
PS. Hvis du afprøver skemaet på en eller flere kvinder, er vi
på instituttet meget interesseret i at høre om resultaterne og
anvendeligheden af skemaet. Vi vil være glade for at høre om dine
erfaringer.
Du kan sende os et brev: GAIA-Instituttet, Ålbrovej 20, 2730 Herlev eller maile til os på post@gaia-instituttet.dk