Fysiske reaktioner
Fysiske forstyrrelser kan være:- problemer med amningen
- hovedpine, mavepine, svimmelhed eller muskelsmerter
- nervøsitet, rysten på hænderne
- fornemmelse af at være forplumret (gå i en osteklokke)
- hjertebanken
- hedeture
- smerter i brystkassen
- fornemmelse af jernring omkring hovedet
- fornemmelse af klump i halsen
- åndedrætsforstyrrelser
- panikanfald
- manglende sexlyst
De fysiske reaktioner kan handle om angst for at fejle en alvorlig sygdom som f.eks. kræft (hyppigst i hjernen eller i lungerne), AIDS, sclerose eller anden dødelig sygdom. Der kan være besvimelsesfornemmelser, hypersensibilitet overfor lyde og synspåvirkninger som f.eks. forvrængede farveopfattelser eller flimren for øjnene.
Der kan opstå angst som følge af, at der kommer nogle fysiske reaktioner fra kroppen, som er ukendte. F.eks. pludselig hjertebanken, fornemmelser af trykken fra hovedet, varme- og kuldegennemstrømninger - især i den øverste del af kroppen. Reaktionerne tolkes af kvinden som tegn på en alvorlig sygdom, hvorfor hun ofte søger læge.
Et tegn på, at kvinden har denne reaktion er hendes store bekymring for, om barnet fejler et eller andet, eller for om det tager nok næring til sig.
Bekymringen kan forstås som en projektion - dvs. hendes egne sensationer overføres til barnet. Hun er som regel ikke bevidst om, at det kan handle om en dybere bekymring hos hende selv.
En kvinde, som har en efterfødselsreaktion vil sædvanligvis opleve flere af de ovenfor nævnte symptomer i mild eller svær grad. Hun kan have "gode" dage eller "dårlige" dage. Ikke to kvinder oplever efterfødselsreaktionerne på samme måde, men symptomerne kan være yderst pinefulde og forårsager ofte skamfuldhed, skyldfølelse og isolation.
Angstreaktioner
Hos nogle kvinder er depressionen den mest fremtrædende, hos andre er det angsten. Nogle kvinder har ikke før i deres liv haft tilsvarende reaktioner, andre kender til angsten før de bliver gravide. Ofte er det sådan, at angsten har ligget indeni, og nu bryder den så ud i lys lue.
Det er som om moderskabet medfører en overfølsomhed overfor kropsreaktioner, tanker og følelser. Det er vores erfaring, at angstreaktionerne hænger sammen med, at vi kommer i kontakt med sårbarheden i tilværelsen: det lille barn er sårbart (der må ikke ske barnet noget), vi er selv sårbare (der må ikke ske os noget, så barnet mister os). Det kan så let gå forfærdelig
galt, og det må bare ikke ske. Så i en eller anden grad hører det med til forældreskabet at være bange. Men hvis angsten overskygger andet i tilværelsen og bliver en belastning, som tærer på ressourcerne, er der behov for hjælp.
Et angstanfald kan ikke umiddelbart kan ses af andre, men når det kommer - tilsyneladende uden en årsag, som er til at få øje på - kan man udvikle "angst for angsten", så man går i en konstant spændingstilstand.