At være pårørende

En efterfødselsreaktion er en pinefuld krise for den person, det rammer, men det er også svært at være pårørende. Erfaringer viser, at en efterfødselsreaktion rammer hele familien – især parforholdet. At være pårørende og se at ens nærmeste forandre sig samtidig med, at man måske har ansvaret for familiens ve og vel, kan være meget vanskeligt. Man kan føle sig magtesløs, frustreret, vred og bange, og det kan være svært at vide, hvad man skal gøre.

Hvad kan du gøre?

• vær tålmodig, det tager tid
• undgå diskussioner om ligegyldige ting
• erkend nødvendigheden af at tage det primære ansvar for familien. Dvs. sørge for at alle får mad, søvn og frisk luft
• acceptér skævheden i arbejdsfordelingen
• erkend at det er dig, der skal tage vare på barnet
• støt den ”ramte” i positive tanker
• husk at ”rose”
• sørg for aflastning – bed om hjælp
• tal med andre om, hvordan du/I har det
• evt. sygemelde mor, så far kan tage barselsorlov
• forsøg at acceptere situationen som den er lige nu
• glem forestillingen om den perfekte familie
• søg information om efterfødselsreaktioner
• husk på, at det også sker for andre

Hvor kan du henvende dig?

Det er vigtigt ikke at stå alene. Tal f.eks. med:

• din familie
• venner
• din sundhedsplejerske
• din læge, som måske kan give dig en henvisning til psykolog med speciale i behandling af efterfødselsreaktioner (som pårørende til en psykisk syg, eller hvis du selv har en efterfødselsreaktion, kan der være mulighed for økonomisk støtte gennem sygesikringsordningen)
• en GAIA-terapeut
  
  

  At drage omsorg for en partner med efterfødselsreaktion kan være opslidende og konfronterende. Du føler dig måske:

  • Forvirret og usikker over, hvad du skal sige eller gøre for at hjælpe. Du kan være bange for at forværre tingene
  • Nytteløs. Der er ikke noget, der lader til at virke
  • Frustreret og vred: hvorfor ændrer det sig ikke?
  • Overvældet. Det er for hårdt
  • Fremmedgjort. Hvad skal jeg stille op?
  • Usikker på, hvordan eller hvornår du skal sige eller gøre hvad
  • Du kan føle, at du har mistet din ”gamle” partner, hende, du var fortrolig med, og som kunne være der for dig. Det er vigtigt at huske, at mange af stressfaktorerne og de problemer, du oplever i denne periode, ikke beskriver dit parforhold generelt, men er konsekvenser af en psykisk ubalance. Mange gange kan det være meget vanskeligt at vide, hvordan du skal hjælpe din partner og bibeholde dit eget velbefindende i denne periode.

   

• Hvad du skal vide:

  • En efterfødselsreaktion er en psykisk ubalance. Prøv ikke at tage reaktionerne personligt
  • Det er vigtigt, at du passer godt på dig selv og dit eget helbred, og det vil hjælpe dig til at blive den bedste støtte for din partner
  • Husk at du er støtteperson, ikke terapeut. Du behøver ikke at tage ansvar for, at din partner får medicinsk - eller terapeutisk hjælp. Du kan godt spørge til, om hun sørger for at få hjælp
  • Det er ikke nu, du skal træffe store beslutninger i dit liv, dit parforhold, din karriere eller din bolig.

   

  Hvad du kan gøre:

  • Forsikrer hende om, at det ikke er hendes fejl. Hun er ikke alene. Hun vil få det bedre igen
  • Opfordrer hende til at tale om sine følelser og lyt uden at være fordømmende (lyt, hold af og hold om)
  • Focusér på at yde praktisk hjælp og følelsesmæssig støtte
  • Gør dit bedste for at lytte til det grundlæggende behov i hendes frustration. Gør en evt. konflikt mindre ved at sige: ”Jeg ved, vi kan finde ud af det. Jeg lytter.”
  • Hold kommunikationslinjerne åbne. Sæt ord på dine følelser i stedet for at lægge afstand til hende. Det er gavnligt at tage en pause, hvis temperamenterne er ophidsede, men vend tilbage til kommunikationen
  • Hvis hun udtrykker vrede på en sådan måde, at du ikke kan forholde dig støttende, kan du f.eks. sige: ”Jeg vil gerne lytte til dig. Jeg ved det er vigtigt, men det er svært for mig, fordi du er så vred på mig. Kan vi holde en pause og tale om det senere?”
  • Opfordrer hende til at tage tid til sig selv. Pauser er nødvendige. Træthed er en betydelig faktor i forhold til at øge symptomerne
  • Hjælp hende med at overholde spisetider, fordi lavt blodsukker resulterer i dårligt humør og frustration. Hav sunde og nemme snacks indenfor rækkevidde
  • Lad være med at forvente af hende, at hun er super-husmoder, bare fordi hun er hjemme hele dagen
  • Hjælp hende med at række ud til andre efter støtte og hjælp
  • Hjælp med husarbejdet inden hun opfordrer dig
  • Vær realistisk om, hvornår du er hjemme og kom hjem til tiden
  • Aftal nogle aktiviteter med hende og hjælp hinanden med at finde en babysitter
  • Tilbyd hyggestunder, men vær tålmodig, hvis hun ikke har lyst til sex. Det er normalt for hende at ikke at have lyst, hvis hun er deprimeret. Hvile og rekreation vil hjælpe hende med at få lysten tilbage
  • Spørg den person, du skal støtte om, hvor meget og hvad vedkommende har brug for lige nu. Hvis hun ikke ved det, så kom med nogle forslag
  • Det kan hjælpe at være bisidder ved aftaler med hjælpepersoner. Spørg om det vil være en hjælp. Prøv ikke at udtrykke holdninger vedrørende beslutninger.