Tankemæssige reaktioner

Disse kan vise sig som:
- selvbebrejdelser (jeg er ikke god nok som mor)
- fantasier om ulykke
- bekymringer vedrørende barnets trivsel
- tanker om at komme til at skade sig selv eller barnet
- koncentrations- og hukommelsesvanskeligheder
- besvær med at træffe beslutninger
- besvær med at holde aftaler
- forvirring eller manglende overblik
- tvangshandlinger
- selvvalgt isolation i forhold til venner og familie
- angst for at blive sindssyg

Tvangstanker er meget almindelige ved efterfødselsreaktioner. De er tegn på angst, men der er ikke altid knyttet angstfulde følelser til. De fører heller ikke altid til tvangshandlinger. Tvangstanker kører rundt i ring: tænk hvis nu...De kan være umulige at få ud af hovedet. Det kan være tanker om noget forfærdeligt, som sker med barnet. Noget, som kvinden forestiller sig, at hun kan komme til at gøre. Det er meget sjældent, at handlingerne bliver ført ud i livet. De er ikke desto mindre invaliderende for kvinden. De udspringer ofte af angst for at miste. Angst for, at hændelser, som man selv har været udsat for, skal ramme ens eget barn. At ens eget barn skal opleve svært håndterbare følelser, som man selv har haft.

For det meste er det ikke bevidst for kvinden, at det er sådan, det kan hænge sammen.