Hyppigt stillede spørgsmål
Her
er en række af de spørgsmål, som vi jævnligt bliver stillet
i GAIA-Instituttet. Besvarelserne henvender sig både til kvinder med efterfødselsreaktioner
og deres pårørende samt til fagfolk: læger, sygeplejersker,
sundhedsplejersker, jordemødre og terapeuter.
Er der spørgsmål,
som du ikke kan finde svar på, og som du mener har relevans for andre, er
du meget velkommen til at skrive til instituttet, så sætter vi dit
spørgsmål og svar på listen.
Hvilke symptomer optræder ved en efterfødselsreaktion?
Hvor mange får en efterfødselsreaktion?
Hvornår starter en efterfødselsreaktion?
Hvem får en efterfødselsreaktion?
Hvilke konsekvenser får det for parret?
Hvilke konsekvenser får det for barnet?
Hvad kan jeg selv gøre, hvis jeg har en efterfødselsreaktion?
Hvad kan partneren eller andre pårørende gøre?
Hvad kan de professionelle gøre?
Kommer en efterfødselsreaktion igen ved en ny fødsel?
Går en efterfødselsreaktion over?
Kan fædre få en efterfødselsreaktion?
Hvornår starter en fødselspsykose?
Hvordan behandler man en fødselspsykose?
Depressioner i graviditeten
Undersøgelser har vist, at mellem 10 og 16% af gravide kvinder
bliver depressive i graviditeten. Mange forskellige udløsende
faktorer kan være medvirkende.
Hvis kvinden har en længerevarende depressiv periode, er der
risiko for, at hun også bliver depressiv efter fødslen.
Depression i graviditeten kan påvirke barnet direkte og indirekte
og kan være en hindring for tilknytningen til det kommende barn.
Efter fødslen kan vanskelighederne med tilknytningen fortsætte
og senere kan barnet få problemer med selvtillid og evnen til
at kunne knytte sig til andre.
Måske er det relevant allerede på dette tidspunkt at få
professionel hjælp, som kan være forebyggende for en depressiv
reaktion i efterfødselsperioden. Læs mere her.
Hvilke symptomer optræder ved en efterfødselsreaktion?
Lavt stemnigsleje, tristhed – alt er gråt
Grådlabilitet eller ukontrollerbar gråd
Følelse af ikke at være noget værd
Angst eller panikanfald
Selvbebrejdelser eller skyldfølelse
Bekymringer vedrørende eget helbred eller barnets helbred
Mangel på energi – følelse af udkørthed
Langsom tale og langsomme bevægelser – eller det modsatte: nervøsitet eller hyperaktivitet
Tab af interesse i aktiviteter incl. sex
Irritabilitet
Appetitforstyrrelse, overspisning eller for lidt appetit
Nedsat koncentration og beslutningsdygtighed
Søvnforstyrrelse uden at kunne sove selv når baby sover
Forvirrethed og glemsomhed
Følelse af håbløshed og utilstrækkelighed med konstante, negative tanker
Følelsesmæssig uligevægt
Tanker om død og nogle gange selvmord
Hvor mange får en efterfødselsreaktion?
Det ved vi i realiteten
ikke - i hvert fald hvad danske kvinder angår. Forskning i udlandet (Norge,
Sverige, England, USA) viser, at mellem hver 3. og hver 4. kvinder får en
reaktion udover 14 dage .
En af grundene til, at vi ikke ved det er, at det
er en skjult lidelse.
Det er det, fordi det anfægter vores myter om
moderskab. Moderskabet forventes at være en vidunderlig tid. Hvis den enkelte
kvinde ikke oplever tiden efter fødslen som lykkelig, føler hun,
at det er hende, der er noget galt med.
En anden grund til at kvinden ikke
fortæller om, at hun har det dårligt er, at hun er bange for, at barnet
bliver fjernet, hvis det bliver opdaget, hvor slemt hun i virkeligheden har det.
Hvornår starter en efterfødselsreaktion?
En
depression kan begynde når som helst i de første dage, uger eller
måneder efter fødslen. Det hyppigste er mellem 3 og 6 måneder
efter fødslen. Men det kan variere fra dage efter fødslen til op
til to år efter. Når det hyppigst er mellem 3 og 6 måneder,
hænger det sammen med, at på det tidspunkt begynder ressourcerne at
slippe op. Det har måske knebet med nattesøvnen i nogen tid, barnet
kan have kolik, eller det hele begynder at køre mere og mere skævt.
Nyhedens interesse er gået over, og kvinden efterlyser sit eget gamle jeg.
Hun begynder måske at føle sig mere og mere isoleret, hvilket
ofte er meget reelt.
En efterfødselsreaktion starter ikke pludseligt.
Den udvikler sig gradvist alt efter, hvor belastende de ydre omstændigheder
føles for kvinden.
Hvor længe varer den?
En efterfødselsreaktion
kan vare fra 14 dage og op til 2 år. I enkelte undersøgelser nævnes
op til 4 år. Jo hurtigere man får hjælp, jo hurtigere kan der
komme en bedring.
Den største trøst er vel nok, at det går
over. Bedringen sker efterhånden som barnet bliver ældre, og kvinden
selv fjerner sig fra de påvirkninger, der kommer af at være tæt
på et spædbarn. Efterhånden som det bliver tydeligere at få
øje på barnets karakter, bliver det lettere at distancere sig psykisk
fra egne problemområder fra denne tidlige udviklingsfase i éns eget
liv.
Hvor hurtigt kvinden kommer sig, afhænger af hvad problemet er.
Er det ydre faktorer, der skal/kan ændres på (økonomi, isolation,
et anstrengt forhold til partneren, egne forældre eller svigerforældre),
eller er det problemer i éns egen spædbarnsperiode eller tidlige
barndom? Det kan f.eks. være tidligt oplevet ensomhedsfølelse (hvis
kvinden tidligt i barndommen har været indlagt på hospital, eller
hvis moderen ikke har været i stand til at tage sig af sit barns behov),
angst for at dø (hvis man som barn har oplevet noget, der har været
livstruende) eller afvisning fra egen mor (fornemmelser af at være uønsket).
Hvem får en efterfødselsreaktion?
Det er
vanskeligt at sige ret meget om. Mange undersøgelser peger på to
væsentlige faktorer: 1) Hvis kvinden har et dårligt/anstrengt forhold
til egen mor eller 2) hvis hun er perfektionistisk med sig selv.
Hvis kvinden
har et dårligt forhold til sin mor, kan det vise sig som udsagn: "Jeg vil
i hvert fald ikke ligne min mor!" Eller: "Mit barn skal ikke udsættes for
det, jeg blev udsat for af min mor". Spædbarnet kommer på en måde
til at minde kvinden om ubehagelige oplevelser fra en tidlig fase i hendes eget
liv.
Hvis mor/datter-forholdet er anstrengt, kan det være vanskeligt
at bruge egen mor som model for den adfærd, kvinden nu skal til at håndtere.
Hun kan få en fornemmelse af, at hun skal til at opfinde alting på
egen hånd, og det skaber usikkerhed.
Hvis kvinden er perfektionistisk
med sig selv og det, hun omgiver sig med, har det sædvanligvis også
forbindelse med forholdet til moderen.
Det kan forholde sig sådan,
at kvinden i sin opvækst har været over-opmærksom på,
hvad der skulle til for at opnå mors (eller fars) kærlighed. Ofte
er det sådan, at hun meget tidligt i sit liv har opdaget, at hvis hun var
dygtig, gjorde de "rigtige" ting i forhold til, hvad hun fornemmede at mor satte
pris på, fik hun i nogen grad opmærksomhed eller kærlighed.
Ved således at være særlig opmærksom på andres ønsker,
har hun måske glemt, hvad hendes egne behov var. Og ved at blive ved med
at gøre ting for andre, opføre sig som hun tror at andre forventer,
skruer hun sine egne præstationer op i den evige jagt på kærlighed
og accept. Hver gang hun gør det får hun lidt - men sjældent
den ægte vare. Det får hende til at blive ved med at præstere.
Resultatet kan blive høj uddannelse og materiel velstand. Bivirkningerne
kan blive ensomhedsfølelse og lavt selvværd. Kvinder, der før
har haft en depression og dem, der har haft alvorlige psykiske problemer før,
er ligeledes i risikogruppen. Stressende begivenheder lige op til fødslen
kan også være belastende faktorer: hvis kvinden f.eks. har mistet
en nær pårørende, hvis der har været/er alvorlig sygdom
i familien eller hvis hun er flyttet til en ny by og som følge heraf ikke
har nået at få opbygget et socialt netværk. Hvis partneren ikke
er støttende, er hun også i risiko.
Hvorfor sker det?
Det er karakteristisk for
de fleste forskningsrapporter, at der ikke er klarhed over, hvad årsagen/-erne
er. Der er ingen tvivl om, at efterfødselsreaktioner opstår som resultat
af flere forskellige indefra og udefra kommende faktorer. Mange forskere er enige
om, at det er en kombination af hormonelle, biokemiske, psykosociale og omgivelsesmæssige
påvirkninger. For hver enkelt kvinde er kombinationen af faktorer speciel,
for ikke to kvinder har samme biologiske struktur eller livsoplevelser. Og hvad
er så årsag, og hvad er virkning?
Nogle af de faktorer, som indgår
er: tidligere depressioner, familiær disposition for psykisk sygdom, komplikationer
ved fødslen, det dramatiske fald i hormonniveauerne efter fødslen,
et "vanskeligt" barn, stress, manglende nattesøvn, forkert ernæring,
ægteskabelige vanskeligheder og det drastiske rolleskift, der kan være
fra udadvendt erhvervsaktiv til hjemmegående husmor.
Nogle kvinder
- eller par - vælger at få et barn i håb om at kunne redde et
skrantende parforhold. Skuffelse over, at det måske ikke lykkes på
denne måde, kan udløse en efterfødselsreaktion.
Manglende
følelsesmæssig støtte - f.eks. hvis partneren eller nære
pårørende bagatelliserer reaktionerne og beder kvinden om at "tage
sig sammen".
Det har således ikke været muligt at påvise
en sammenhæng mellem efterfødselsreaktion og mange/få støttepersoner
i det sociale netværk, om kvinden er enlig mor, fattig, ung eller relativt
"gammel" eller om hun er førstegangsfødende eller ej.
Hvis
en kvinde på nogen måde har svagheder på det fysiske, følelsesmæssige
eller tankemæssige plan, kan hun være sikker på, at det er akilleshælen
efter fødslen. Mange af de svagheder, vi har i vores personlighed, kommer
til udtryk i en stress-situation. Tiden efter fødslen er for nogle mennesker
absolut en stress-situation. Kvinder, som kan have tendens til depression før
de bliver gravide, kan blive særligt depressive efter fødslen, mens
perfektionistiske kvinder kan udvikle tvangsneuroser.
Kvinden kan ikke gøre
for, at hun reagerer som hun gør - ligeså lidt som man kan gøre
for, at man får en sygdom.
Nogle mener, at det vestlige samfund medvirker
til, at der bliver flere efterfødselsreaktioner, fordi fødslerne
er blevet hospitaliserede, kvinderne mangler støtten i familien, således
at hun ikke bliver aflastet og får tid til at hvile. Andre påpeger,
at Hippocrates beskrev depression i forbindelse med fødsler for et par
tusind år siden i Grækenland og nye undersøgelser fra Africa
viser, at efterfødselsreaktioner er lige så hyppige dér som
i den vestlige verden.
Hvilke konsekvenser får det for parret?
Vi
har ingen statistikker, som viser, hvor mange par der går fra hinanden som
følge af en belastende efterfødselsreaktion, men vi har nogle erfaringer,
som peger på, at det er en meget stor belastning for parforholdet, når
den ene får alvorlige psykiske problemer.
Flere af vores klienter har
været på kanten af skilsmisse, en del er blevet skilt eller flyttet
hver til sit for en periode. Det er også lykkedes at få parforhold
til at udvikle sig, således at der er kommet ny forståelse og nye
måder at håndtere problemer på.
Hvilke konsekvenser får det for barnet?
En deprimeret mor føler ikke
altid særlig meget for sit barn og føler sig skyldig over ikke at
have flere følelser. Mange af de kvinder, der misbruger børn eller
er voldelige overfor dem, har været depressive i efterfødselsforløbet.
Børn af depressive mødre er i risiko for at få forskellige
problemer, f.eks. følelsesmæssige forstyrrelser, adfærdsforstyrrelser,
hyperaktivitet og indlæringsvanskeligheder. Specielt drengebørn kan
være udsatte.
Hvad kan jeg selv gøre, hvis jeg har en efterfødselsreaktion?
Det er meget almindeligt, at lade være med at søge hjælp. Det kræver energi at sige disse ting højt, og det kan være svært at sætte sig ud over, hvad andre tænker. Ofte føler kvinden skyld, fordi hun mener, at det forventes af hende, at hun er lykkelig.
Selvom det synes som en selvfølge at sige det, er ordentlig kost og motion vigtige elementer for det psykiske velbefindende. Tving dig selv til at komme lidt ud hver dag. Du er din egen arbejdsgiver nu, det er dig, der skal bestemme, hvad din dag skal indeholde - udover, hvad dit barn bestemmer for dig.
Hvis du føler
dig deprimeret i en uge eller mere efter fødslen, er der nogle ting, du
kan gøre for at tage vare på dig selv og dit barn gennem denne sårbare
periode.
For det første: Hvile er vigtig. Du behøver ikke hænge
dig i, at du ikke får sovet 8 timer i træk hver nat. Hvile, hvor du
bare foretager dig ingenting og forsøger at lade være med at tænke,
er ligeså godt som søvn. Forsøg at småsove, når
dit barn sover. Hvis det er muligt, så lad din partner hjælpe med
det praktiske omkring amningen om natten.
Lad være med at gøre
alt selv. Bed om hjælp af familie og venner - især hvis du i forvejen
har børn.
Det er også vigtigt, at du plejer dig selv. Gå
i bad og gør lidt ud af dit udseende hver dag. Det er også vigtigt,
at du kommer lidt ud af huset eller lejligheden hver dag. Gå en tur, besøg
en veninde, udveksle erfaringer med andre mødre. Og sørg for at
du får noget tid alene med din partner. Fortæl ham, hvordan du har
det. Tal med andre, du har tillid til. Ofte giver det en umiddelbar lettelse at
tale om, hvad der foregår indeni, og at give udtryk for de følelser,
der presser på.
Tristhed, som ikke forsvinder efter et par uger, kan
være tegn på en mere alvorlig depression. Hvis dine følelser
ikke ændrer sig efter et par uger og begynder at påvirke dine daglige
gøremål, så kontakt en professionel (din sundhedsplejerske
eller læge). Der er ikke nogen grund til at have det dårligt, eller
at lide i stilhed, når der er hjælp at få. At bede om og modtage
hjælp er et vigtigt trin imod helbredelse. Fortæl vedkommende om dine
følelser, også din bekymring eller frygt i forhold til barnet. Din
læge kan måske anbefale en terapeut, eller du kan selv opsøge
én. Terapeuten kan hjælpe dig med at få afklaret problemerne,
give dig følelsesmæssig støtte og genopbygge dine ressourcer.
Nogle gange kan det være nødvendigt med medicin. Hvis du ammer
dit barn, skal du rådføre dig med din læge m.h.t. bivirkninger
ved medicinering.
Se også i menuen til venstre i rubrikken: Hjælp-til-selvhjælp.
Hvad kan partneren eller andre pårørende gøre?
Som
partner kan du fortælle, at en efterfødselsreaktion går over.
Forsøg at lade være med at tage hendes kritiske udladninger personligt.
Lyt og forsøg ikke at diskutere, hvis hun er oprevet.
Det er hårdt
og frustrerende at skulle lægge ryg til hendes holdninger og adfærd,
men forsøg at rette din vrede mod situationen og hendes følelsesmæssige
ubalance og ikke mod hendes person. Hun gør det bedste, hun kan i sin nuværende
fysiske og følelsesmæssige tilstand.
Hjælp med de praktiske
ting omkring pasningen af barnet - også om natten - og også selvom
du skal på arbejde næste dag. Der kan også være hårdt
brug for din hjælp med både rengøring og barnepasning.
Partnere,
pårørende og venner til en kvinde med en efterfødselsreaktion
føler sig ofte forvirrede og hjælpeløse. Imidlertid er deres
støtte af vital betydning for en hurtig helbredelse. Opmuntring, tålmodighed
og overbærenhed kan være mere effektiv end en medicinsk om-terapi.
Tænk også på dine egne behov. Pårørende har
nogle gange også brug for støtte og vejledning.
Hvad kan de professionelle gøre?
Selv
i de mest belastende situationer, kan kvinden sædvanligvis komme sig fuldstændig
indenfor nogle måneder, hvis hun får professionel om-terapi og tilstrækkelig
støtte af sin nærmeste familie.
om-terapi af efterfødselsreaktioner
kan være forskellig alt efter hvor alvorlige symptomerne er. Samtlige symptomer
fra de milde til de mest alvorlige er forbigående og til at behandle af
uddannede terapeuter og støtte fra omgivelserne.
Kvinder med mere alvorlige symptomer kan føle sig skamfulde og derfor lade være med at søge hjælp fordi de frygter, at de ikke er "normale" og vil blive stemplet som dårlige mødre. Individuel psykoterapi, familieterapi, afspænding, og evt. medicinsk om-terapi og vejledning i håndtering af barnet kan være muligheder. Specialgrupper for kvinder med psykiske problemer i relation til fødslen er især at anbefale, da samværet med andre "i samme båd" kan hindre isolationen og afdramatiserer problemerne.
Terapien bør tage
udgangspunkt i kvindens nuværende situation. Det er vigtigt at opstille
realistiske mål og give følelsesmæssig støtte, og det
er vigtigt at få genopbygget kvindens selvtillid og styrke. Focus bør
være på, hvordan kvinden føler sig som mor, hvordan hun forholder
sig til sit barn, og hvordan hendes tilstand påvirker hendes forhold til
partneren og den nærmeste familie. Terapien må tage udgangspunkt i
kvindens symptomer, problemområder og handlingsstrategier.
Kvinder med
angstreaktioner kan have glæde af at lære at håndtere stress-faktorer
og lære afspændingsteknikker, mens andre har brug for at lære
at sige fra og sætte grænser overfor venner, partneren og andre familiemedlemmer.
Det kan være meget relevant at tilbyde parterapi, hvis problemerne opstår
i denne relation. Kvindens forhold til sin partner ser ud til at være et
centralt område, som er medbestemmende for, om hendes balance genvindes
hurtigt eller langsomt.
Udover terapi kan nogle kvinder med depression have
brug for antidepressiv medicin i en periode.
Tilstanden kan også blive
så belastende, at der er brug for indlæggelse på hospital.
I
GAIA-Instituttet har vi gode erfaringer med terapigrupper for kvinder med efterfødselsreaktioner,
hvor der er mulighed for at mødes med andre i samme situation, og hvor
man kan dele erfaringer og få bearbejdet forskellige problemstillinger.
Det, som mange kvinder har givet udtryk for, at de lærer - enten gennem
individuel terapi eller i grupperne - er, at de bliver mere tilgivende overfor
sig selv, mere fleksible og bedre i stand til at nyde barnet, og det kaotiske
i at have et barn. Alt afhængigt af hvordan man hjælper kvinden og
hendes familie, har begivenhederne betydning for resten af hendes liv.
Kommer en efterfødselsreaktion igen ved en ny fødsel?
Ubearbejdet er der ca. 50% risiko for, at en ny episode
vil dukke op ved en efterfølgende fødsel.
I de få tilfælde,
vi kender til gennem vores arbejde i GAIA-Instituttet, hvor en kvinde har haft
en kraftig reaktion ved første fødsel, hvilket har fået hende
til at gå i terapi, og som er blevet gravid igen, er der ikke efterfølgende
kommet uoverkommelige reaktioner.
Under alle omstændigheder er det
godt at være forberedt. Det vigtigste er at huske på, hvad der hjalp
sidste gang. Hvis du har haft en alvorlig reaktion, og det har været nødvendigt
med medicin, er det værd at overveje at starte på medicin igen, så
snart tegnene viser sig igen.
Start forebyggelsen så snart du bliver gravid: kontakt din tidligere terapeut, fortæl din læge om dine bekymringer. Fortæl din partner, hvad der bekymrer dig mest, og hvordan han kan hjælpe. Sørg for at være i god fysisk balance: spis sundt, hvil dig så meget du kan, få motion. Husk, at hvad du end gør for at forberede dig, kan du alligevel få en efterfødselsreaktion - eller du undgår det. Det bedste du kan gøre, er at sørge for at have ressourcerne bygget op og at have så mange informationer som muligt.
Går en efterfødselsreaktion over?
Ja, men det kan tage sin tid. Især
hvis man ikke får nogen hjælp. Men den går over. Det plejer
at lette, når barnet bliver lidt større - dvs. 2 - 3 år. Eller
når moderen mere tydeligt får en fornemmelse af, at barnet har sin
egen karakter. Efterhånden som barnet bliver ældre, fjerner man sig
fra den periode, som var sårbar i éns eget udviklingsforløb.
Kan fædre få en efterfødselsreaktion?
Ca.
hver 8. far får en efterfødselsreaktion. De oplever ofte, at der
kommer uventede fysiske og følelsesmæssige udfordringer ved at få
et barn. Selvom manden ikke har følt graviditeten på sin krop, oplever
han også en form for udmattelse i de skift, der er i de daglige rutiner,
afbrudt søvn, øget økonomisk ansvarlighed og bekymring over
sin partners følelsesmæssige og fysiske behov. Både fædre
og mødre kan føle sig skyldige og skuffede, hvis de ikke fuldt ud
er i stand til at nyde denne periode.
Hvad er en fødselspsykose?
Én
ud af 500 - 1.000 fødende får en psykose. Sædvanligvis viser
den sig indenfor de første tre uger efter fødslen. Også mænd
kan blive psykotiske i forbindelse med, at de bliver forældre.
Psykosen
ændrer hele personligheden, dvs. man er ikke selv i stand til at tage vare
på barnet.
Tilstanden er præget af tankeforstyrrelser, forvirring,
mani eller alvorlig depression. Vrangforestillingerne handler ofte om barnet:
moderen kan tro, at barnet er dødt eller et djævlebarn, eller frelseren
på en guddommelig mission. Selvmordsforsøg eller drabsforsøg
på barnet kan forekomme, men er yderst sjældne. Det mest almindelige
er, at moderen trækker sig væk fra barnet, fordi hun er bange for
at komme til at skade det.
En psykotisk tilstand er meget alvorlig og bør
behandles straks. Helbredelse kan ske relativt hurtigt (i løbet af 6 uger),
men der kan også gå lang tid (et år).
Årsagerne til
fødselspsykoser menes at være de samme som for psykoser generelt.
Kvinder med fødselspsykoser har ofte familiær disposition.
Næsten
50% af de kvinder, der har haft en fødselspsykose får en psykose
senere i livet relateret til andre begivenheder.
Hvornår starter en fødselspsykose?
Psykosen kan komme som et lyn fra en klar himmel. Den opstår hyppigst indenfor de første døgn, men den kan i visse tilfælde opstå indenfor det første halve år efter fødslen.
Hvem får en fødselspsykose?
Psykoserne rammer oftest førstegangsfødende.
Hvordan behandler man en fødselspsykose?
Indlægelse af en psykotisk mor medfører nogle specifikke problemer i forhold til barnet. Sædvanligvis adskilles moderen fra barnet af klare grunde: moderen kan gøre vold på barnet, eller samværet med hende kan være til skade for barnet. Et barn bør ikke være i en atmosfære, som er på en psykiatrisk afdeling. Barnet kan blive skadet af andre indlagte. Ofte er personalet heller ikke uddannet til at varetage spædbarnets behov. Der er brug for specielle afdelinger til at varetage disse opgaver - afdelinger, hvor moderen kan få vejledning i at klare opgaverne med barnet, og hvor hun langsomt kan få opbygget sin selvtillid i forhold til de nye opgaver. Ved at se andre håndtere barnet, kan hun lære af dem, hvordan man praktisk gør.
Forebyggelse
Det er vanskeligt at forebygge
efterfødselsreaktioner, da disse reaktioner er så svære at
forudsige. Men de nye mødre kan få at vide, at der er noget, der
hedder "tudetur" og psykisk ubalanceat, at det er kendt og almindeligt, og at
den går over.
På samme måde, som forældrene forberedes
til den fysiske oplevelse i forbindelse med fødslen, bør de forberedes
på de sociale og følelsesmæssige ændringer, som sker,
når de kommer hjem med barnet.
Undgå store livsændringer
i denne periode. Karriereskift og/eller, at flytte til en ny bolig, er stressende.
Amning og medicin
Når man ammer skal man generelt kun tage den medicin, som er
absolut nødvendig. Du bør rådføre dig med
din læge med hensyn til, om den medicin du evt. er i behandling med, er skadelig for barnet og derfor skal skiftes ud med noget andet.
Det er bedst at indtage medicinen under amningen eller lige efter.
Hvis du kan nøjes med at tage medicinen én gang om dagen,
så gør det lige inden barnets længste soveperiode.
Så er koncentrationen i mælken lavest, når barnet
skal ammes næste gang.
Hold øje med symptomer hos barnet. Er barnet sløvt eller
uroligt, har det hård eller tynd mave, er det dårligt
til at sutte? Hvis der opstår ændringer, så spørg
lægen.
Almindelige smerestillende præparater kan bruges i ammeperioden.
Undgå dog store mængder acetylsalicylsyre, som kan give
blødninger og andre bivirkninger hos barnet.