ImageDescription

Hvad er psykoterapi?

Psykoterapi er en psykologisk behandlingsmetode. Den foregår på den måde, at du møder op hos en uddannet psykolog/psykoterapeut gennem kortere eller længere tid, fra nogle uger op til flere måneder. Psykoterapi er et samarbejde - et møde mellem klienten og terapeuten. Begge er aktive i arbejdet, men du er hovedpersonen.
Der findes mange forskellige psykoterapeutiske retninger, f.eks. psykoanalyse, bioenergetik, gestaltterapi og adfærdsterapi. Arbejdsredskaberne kan være samtale, kropsarbejde, fantasirejser, visualisering, tegning og drømmetydning - alt efter hvilken problematik, der er tale om, og hvilken arbejdsform du og terapeuten har det bedst med.
Man kan gå individuelt, i parterapi, gruppeterapi eller i familieterapi.