95% af os har tanker med paranoidt, suicidalt, depressivt, angstfuldt eller tvangspræget indhold i løbet af en dag. Det er måden, vi reagerer på dem på, der er skadelig.
Katastrofevirus
- Forventning om, at situationen udvikler sig til det værst tænkelige… Elevatoren styrter ned…
Tænk-nu-hvis-virus
- Fordi fly kan styrte ned, er der en risiko for, at dit fly styrter ned. (Modsat: vil du begynde at fejre, at du har vundet i lotteriet, så snart du har afleveret kuponnen?). Hvor stor er sandsynligheden?
Fare-virus
- hvis f.eks. influenza annonceres i radioen + du hører om en anden smittet bliver det lig med stor risiko
Overtro-virus
- Du tror, at der vil ske en terrorhandling et eller andet sted, hvis du glemmer at slukke lyset derhjemme, eller fordi du ikke vaskede hænder 37 gange.
Tankelæservirus
- Du tror, at du ved, hvad andre tænker om dig – og det er noget negativt, de tænker.
Zoom-virus
- Du fokuserer på det negative. Hvis du får 10 rosende bemærkninger, og en negativ, vil du fokusere på den negative og blæse den op.
Sådan-er-det-bare-virusen
- Du drager bastante konklusioner på baggrund af en enkelt hændelse. Fordi du måske bliver snydt af en enkelt udlænding, er det ikke ensbetydende med at alle udlændinge er svindlere.
Jeg skal stort set ikke have nogen beviser, før jeg drager konklusioner-virussen
- Fordi din kæreste aldrig lader sin mobil liggende fremme, er det ikke ensbetydende med, at han vil skjule noget for dig.
Falsk følelse-virussen
- Denne virus får dig til at føle fare, selvom der ikke er noget galt. Sæt nu der ikke er flere penge på kreditkortet, og jeg bliver afvist ved kassen.
Verdens navle-virussen
- Du begynder at tro, at du er midtpunktet for andres opmærksomhed – på en negativ måde.
Sort/hvid-virussen
- Den fjerner nuancerne i vores oplevelser. Man er enten en fiasko eller en succes – men vi kan jo være det ene i en situation og noget andet i en anden.
Bagtalelsesvirussen
- Du bagtaler dig selv overfor dig selv. Den fortæller dig, at dine meninger er tåbelige eller uvigtige og får dig til at tvivle på dig selv. Tænk hvis andre vidste, hvordan du egentlig er indeni?
Modvægt:
Afsløring
- Hjælper dig med at afsløre tanker, du ikke kan stole på. Tanker, der beskriver virkeligheden på en negativ måde, er inficerede med tankevirus. Tro ikke på negative tanker.
En tanke er negativ, når den lagrer stress i din krop, og tærer på din selvopfattelse.
Negative tanker tiltrækker sig opmærksomhed. Tanker om fortid eller fremtid gør det samme – og det fjerner dig fra nutiden.
Negative tanker medfører kropslige fornemmelser og reaktioner. Kroppen reagerer på dem, som var de virkelige.
De medfører lavere selvværd, fordi de minder os om de gange, vi har dummet os eller taget fejl.
Diskussion
- Enhver situation kan opfattes på 3 måder: positivt, negativt eller neutralt.
Tankevirus får dig til at tro, at der kun er én måde at opfatte ting på – den negative. Diskuter med sig selv, om der er andre alternativer. Endelig kan den negative udlægning gradbøjes. Er det meget negativt eller kun lidt negativt?
Accept og aktivitet
- Acceptér at livet indeholder tankevirus. De kommer og går og er helt ufarlige. Hvis du møder tankevirus uden frygt eller modstand, får den ikke tilført energi, og den mister noget af sin kraft.
- Flyt opmærksomheden fra dit hoved til praktiske gøremål: støvsugning, netsurfing, bagning…
- Aktivitet kan overdøve tankevirus. Hvis du ikke kan blive ved med aktivitet, kan du udsætte tankerne til et andet tidspunkt, hvor du kan tage dig af dem.
Kontrol
- Flyt din tanke med tankevirus til en anden tanke uden virus og tilbage igen.
Find en tanke, du kan lide: killinger, orange clementiner, hjertelig latter, en rød parasol på en hvid strand. Næste skridt er at hente denne tanke frem i en situation med tankevirus.
Tænk først på tanken med tankevirus. Tænk derefter på den rare tanke. Skift frem og tilbage mellem dem.
Udsæt
- Jo længere tid du udsætter en tanke med virus, jo mere kontrol har du. F.eks. kan du udsætte bekymringerne til efter frokost.
- Du kan have et fast sted, hvor du praktiserer tanker med virus. F.eks. en bestemt stol, du sidder på, når du gør det.
Eksponering
- Nogle gange er du simpelthen nødt til at gøre noget, du egentlig helst ikke vil. At du ikke vil, kan være et resultat af en tankevirus. Det kan du afprøve ved at gøre tanke til handling. Du tager elevatoren selvom du tror, den falder ned. Ved at gøre det, kan du se, hvor fejlagtigt tankevirussen fremstiller din verden. Du får sikkert alle mulige fysiske reaktioner ved at gøre det alligevel, men du skal ikke give dig! En tankevirus kan sjældent holde liv i sig selv i mere end 15 min. Hvis du holder ud, vil du opdage, at det bare er kroppens reaktioner på noget indbildt.
Kilde: Hanne H. Brorson: Tankevirus. Dansk Psykologisk Forlag, 2012.